Posts

Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi

Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi

Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er guru indenfor ledelse, strategi, og bestyrelse. Han har udgivet utallige artikler og bøger, og er ofte citeret i pressen omkring den form for ledelse der rører sig i tiden. I denne post “Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi” vil jeg komme ind på en spændende samtale jeg havde med guruen.

Terminologi snak

Jeg arbejder for øjeblikket med at udvikle Steen Hildebrandts personlige hjemmeside. Forleden havde vi et arbejdsmøde vedrørende den terminologi, han anvender som struktur på hjemmesiden. Terminologien er et utrolig vigtigt element på en hjemmeside, da den hjælper læseren til at forstå sidens indholdskarakter, navigationsstruktur og den jargon hjemmesiden er bygget på. Det sætter læseren i stand til at filtrere de rigtige informationer, og danner bro til en fælles forståelse. Vi lever i et hyperkompleks samfund med mange tekniske virkemidler. Det sætter os i stand til at blive opdateret med informationer fra hele verden på få sekunder, og det er derfor vigtigt at få filtreret den information, man modtager. Her hjælper terminologien og strukturen til at fremhæve og filtrere de rigtige ting og samtidig frasortere alt det, der ikke er nær så væsentligt.

Teknologiske muligheder

Under vores arbejdsmøde kom vi ind på teknologiens muligheder, og hvordan udviklingen bliver ved med at tilbyde nye muligheder. Det er netop med de muligheder og den fart, hvormed de bliver tilbudt, at vores samfund har udviklet sig til et hyperkompleks samfund. På den måde bliver vi overlæsset med informationer i sådan en mængde, at man taler om ’information overload’. Information kommer til os i et kaos, som vi selv skal prøve at ordne i forhold til, hvilke informationer vi søger og har brug for. Read more