Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi

Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi

Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er guru indenfor ledelse, strategi, og bestyrelse. Han har udgivet utallige artikler og bøger, og er ofte citeret i pressen omkring den form for ledelse der rører sig i tiden. I denne post “Steen Hildebrandt om kommunikation og teknologi” vil jeg komme ind på en spændende samtale jeg havde med guruen.

Terminologi snak

Jeg arbejder for øjeblikket med at udvikle Steen Hildebrandts personlige hjemmeside. Forleden havde vi et arbejdsmøde vedrørende den terminologi, han anvender som struktur på hjemmesiden. Terminologien er et utrolig vigtigt element på en hjemmeside, da den hjælper læseren til at forstå sidens indholdskarakter, navigationsstruktur og den jargon hjemmesiden er bygget på. Det sætter læseren i stand til at filtrere de rigtige informationer, og danner bro til en fælles forståelse. Vi lever i et hyperkompleks samfund med mange tekniske virkemidler. Det sætter os i stand til at blive opdateret med informationer fra hele verden på få sekunder, og det er derfor vigtigt at få filtreret den information, man modtager. Her hjælper terminologien og strukturen til at fremhæve og filtrere de rigtige ting og samtidig frasortere alt det, der ikke er nær så væsentligt.

Teknologiske muligheder

Under vores arbejdsmøde kom vi ind på teknologiens muligheder, og hvordan udviklingen bliver ved med at tilbyde nye muligheder. Det er netop med de muligheder og den fart, hvormed de bliver tilbudt, at vores samfund har udviklet sig til et hyperkompleks samfund. På den måde bliver vi overlæsset med informationer i sådan en mængde, at man taler om ’information overload’. Information kommer til os i et kaos, som vi selv skal prøve at ordne i forhold til, hvilke informationer vi søger og har brug for.

Vores diskussion udfoldede sig til at blive lidt mere abstrakt og Steen spurgte mig, hvordan jeg tænkte mig, at den teknologiske fremtiden kunne se ud. Jeg mener engang at have læst en artikel, hvor en mand siger, at fremtidens computere vil gå fra stationære computere, til bærbare computere til håndholdte computere. Jeg er enig med ham, men tror samtidig, at man engang i fremtiden vil kunne tage skidtet videre og have teknologien på sig. Man har allerede læst artikler om, hvordan der bliver eksperimenteret med at styre en computer mus med tankens kraft ved at sætte elektroder eller en chip på hjernen. Jeg tror, at man i fremtiden vil kunne se et skærmbillede på sin kontaktlinse, have en chip eller en form for anordning på hovedet, der udgører en computer, så man på den måde har sin personlige computer på sig hele tiden. I fremtiden tror jeg desuden, at man i højere grad vil bruge eksterne skærme, projektere, whiteboards og touch-enheder til interaktivitet, lige som man i Minority Report benytter gestikulationer til at styre det, computeren arbejder med.

iTunes U

The U on iTunes. Sync. Go. Learn. Reach.

Steen Hildebrandt om kommunkation og teknologi

I vores fremtidsvandring kom vi ind på, hvordan undervisningen foregår nu, og hvordan man med fordel kunne gøre brug af de teknologier, der er til rådighed. Det er især interessant for Steen Hildebrandt som, udover at være Professor på Aarhus School of Business (ASB), også holder mange foredrag og forelæsninger i erhvervslivet. Emnet fjernundervisning og især begrebet om podcast lektioner er et ukendt begreb på ASB. Steen og jeg snakkede om problematikken ved at have fjernundervisning og give de studerende mulighed for at se forelæsningen eksempelvis via iTunes U. På iTunes U kan man blandt andet finde forelæsninger fra Stanford, Harvard og MIT.

Steen kunne se rigtig mange fordele i, at man optog forelæsninger, som på den måde kunne ses af den studerende, når den studerende havde tid. Han beskrev en model, hvor man kunne forestillede sig, at det ville være muligt for den studerende at se forelæsningen i bidder og arbejde ind imellem. Derved ville man måske kunne opnå en øget koncentrationen og indlæring og samtidig få langt mere ud af forelæsningen rent praktisk.  Samtidig ville den studerende kunne stoppe forelæsningen, tage relevante notater, og derefter genoptage forelæsningen. Hvilket især ville hjælpe de mennesker, der lærer anderledes end ved at skrive notater.

Steen mener, at modstandere af podcast forelæsninger ser forkert på truslerne og udfordringerne i fjernundervisning og podcast forelæsninger. Problematikken, tænker jeg,  hænger ofte i at både undervisere og studerende er bange for forandringen og måske at forelæsningskvaliteten forringes. I min research på feltet er jeg ofte stødt på forelæsere, der mener, at de studerende ikke ville komme til forelæsningerne, hvis det er muligt at se dem uden at være tilstede til forelæsningen. Samtidig bliver der udtrykt bekymring for om forelæsningerne overhovedet vil blive set. Steen og jeg diskuterede problemstillingen, men blev enig om at det ikke ville være tilfældet, da det i sidste ende stadig er den studerendes eget ansvar at gennemføre studiet. De forelæsere, der inddrager studerende i deres forelæsning, vil i mine øjne ikke være berørt af, at forelæsningen enten kunne tilgås på et senere tidspunkt, eller at den foregik live via internettet. Ved at gøre det muligt at se forelæsninger, og med mulighed for debat og spørgsmål, tror jeg faktisk, at man ville kunne opnå en langt højere standard. Dertil kommer fordelene for den studerende, at denne vil have mulighed for at være med til en forelæsning, uden at være berørt at de fysiske forhold. Set fra et økonomisk perspektiv, ville Universitetet have mulighed for at have flere studerende indskrevet på studiet, eventuelt ved at have en gruppe klassificeret som fjernstuderende. Samtidig ville studerende ikke være afhængige af at skulle sidde på Universitetet, med dets begrænsede studiepladser. Dermed kunne både Steen og jeg se en stor fordel ved i højere grad at gøre brug af nye teknologiske virkemidler.

1 reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply